|
Musik nyhed om New Orleans Jazz Festival
New Orleans Jazz FestivalDen verdensberømte jazzfestival i New Orleans er sikret frem til 2010.Oliegiganten Shell er trådt til med et sponsorat, der gør det muligt at lægge planer for fremtiden og... ... fjerner frygten for en nedskæring af aktiviteterne. Efter orkanen Katrina er indbyggertallet i New Orleans faldet markant, og det kunne ses på billetsalget sidste år, hvor den legendariske musikbegivenhed fandt sted for første gang efter ødelæggelserne i 2005. Festivalproducer Quint Davis oplyser, at arrangørerne hidtil har baseret økonomien på billetsalg frem for sponsorater, men det lader sig ikke gøre, hvis nedskæringerne skal undgås og her kommer Shell ind i billedet. "Vi vil give indbyggerne i New Orleans en gave efter alt det, de har været igennem", siger olieselskabets vicedirektør Frank Glaviano. Første afdeling af New Orleans Jazz Festival årgang 2007 blev afviklet i weekenden og det går løs igen på fredag med navne som Norah Jones, Rod Stewart, Van Morrison og Steely Dan. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
