|
nyhed om Ronnie Scott Awards / Tony Bennett m.fl.
Ronnie Scott Awards / Tony Bennett m.fl.Tony Bennett, Amy Winehouse og Wynton Marsalis var blandt hovedpersonerne, da britisk jazz i aftes uddelte Ronnie Scott Awards for første gang.De nyindstiftede priser er t... ...ænkt som anerkendelse til kunstnerne i en musikgenre, hvor der er langt mellem trofæerne sammenlignet med pop, rock og hip-hop. Den 80-årige Bennett modtog en særlig Lifetime Achievement Award for det bidrag, han har ydet til jazzmusikken gennem sin lange karriere, og hos de unge kunstnere var der et skulderklap til Winehouse. Hendes CD "Back to Black" blev kåret som årets bedste såkaldte crossover-album. I kategorierne for bedste mandlige og kvindelige sanger vandt Van Morrison og Jane Monheit, mens Wynton Marsalis blev bedste internationale trompetist og Courtney Pine bedste saxofonist. Prisuddelingen fandt sted på den jazzklub, Ronnie Scott åbnede i bydelen SoHo helt tilbage i 1959, og som stadig er et af de mest prestigefyldte jazzspillesteder i verden. Den britiske tenorsaxofonist, som døde i 1996, ville være fyldt 80 år den 28. januar. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
