|
nyhed om The Traveling Wilburys / Rihanna m.fl.
The Traveling Wilburys / Rihanna m.fl.Efter 17 års fravær gør The Traveling Wilburys comeback på den britiske albumhitliste. Supergruppen, der bestod af af Bob Dylan, Jeff Lynne, Tom Petty, Roy Orbison og George ......Harrison, er strøget direkte ind på førstepladsen med greatest hits-samlingen "Collection". Det sker på bekostning af Bon Jovi og The Police, hvis nye plader "Lost Highway" og "The Police" må nøjes med henholdsvis anden og trediepladsen. Rihannas CD "Good Girl Gone Bad" rykker ned som nummer fire og Genesis afrunder top fem med opsamlingsalbummet "Turn It On Again - The Hits". På singlehitlisten fastholder tidens R&B-dronning Rihanna førstepladsen med skæringen "Umbrella". Sangerinden fra Barbados sidder så sikkert i sadlen, at White Stripes' tigerspring fra sidste uges 13.-plads ikke når helt til tops. Duoens seneste udspil "Icky Thump" stopper på andenpladsen. Trediepladsen går til Enrique Iglesias og hans nye single "Do You Know", mens Kelly Rowland er nummer fire med "Like This" og den tidligere Sugababes-sangerinde Mutya Buena nummer fem med solodudspillet "Real Girl". |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
