|
Musik nyhed om Metallica / Live Earth
Metallica / Live EarthLive Earth-koncerten i London får også Metallica på plakaten og det er Lars Ulrichs fortjeneste. Han plagede sine gruppekammerater og fik dem tilsidst overbevist om, at bande......t skulle medvirke i den globale musikbegivenhed den 7. juli. Trommeslageren blev fornylig far for tredie gang og fortæller, at det fik ham til at tænke endnu mere end ellers over de klimaforandringer, der truer Jorden. "Jeg elsker mine tre sønner og de skal ikke arve en ødelagt verden", siger Ulrich og fortsætter: "Vi bliver ved med at vente på, at fremtidige generationer skal løse problemerne. De skal opfinde en renere teknologi og betale omkostningerne, men det er bare at give aben videre. Jeg vil have aben til at stoppe her, og det skal være nu", fastslår den danske rockstjerne. Ulrich håber, at Metallicas optræden ved Live Earth kan være med til at presse udviklingen i den rigtige rening. "Jeg vil have lovgiverne til at tvinge ændringer igennem. Intet andet kan bevare denne verden sikker for mine sønner", slutter han. Verdens hidtil største koncertarrangement skal sætte fokus på klimaforandringerne og få folk til at gøre en indsats for at forebygge en miljøkatastrofe. Blandt de medvirkende i London alene er også Madonna, Red Hot Chili Peppers, Foo Fighters, Genesis, Black Eyed Peas, Duran Duran og James Blunt. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
