Musik nyhed om David Bowie


David Bowie

David Bowie har skænket 100.000 dollars til en fond, der skal betale for advokatbistand til seks afro-amerikanske teenagere.
Gruppen fra den lille by Jena i Louisiana er ti...


...ltalt for overfald på en hvid klassekammerat og en af de seks får sin dom i dag. Han hedder Mychal Bell og blev i juni fundet skyldig i vold.
Seks hvide domsmænd afgjorde skyldsspørgsmålet, men deres kendelse er siden blevet kendt ugyldig, fordi drengen dengang kun var 16 år, men alligevel blev behandlet som voksen.
To af teenagerne er sigtet for drabsforsøg og fire for grov legemsbeskadigelse.
På grund af de racistiske overtoner har sagen om Jena Six, som gruppen kaldes, påkaldt sig en del international opmærksomhed, og Bowie er blandt de, der mener, at drengene får en urimelig behandling i retssystemet.
"Der er helt klart uligheder i Jena og et bidrag til Jena Six Legal Defense Fund er min lille gestus. Den afspejler min tro på, at vi bør forebygge en forkert dom", siger rockkamæleonen.
Bowie er en blandt adskillige musikstjerner, som har udtrykt deres misbilligelse af begivenhederne i Jena. Stevie Wonder har fordømt de amerikanske mediers forbigåelse af sagen, den 29. september giver en gruppe hip-hop-kunstnere anført af Twista en støttekoncert og i dag ventes over 10.000 mennesker til en demonstration, der er arrangeret af borgerettighedsforkæmperen Al Sharpton.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

David Bowie
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Musik   >  David Bowie...