Musik nyhed om Kerry Katona


Kerry Katona

Tre maskerede mænd bevæbnet med lægtehammere, koben og knive trængte kort efter midnat i går ind i den tidligere Atomic Kitten-sangerinde Kerry Katonas hjem i Cheshire og hol...


...dt popstjernen som gidsel under trusler om at slå hende ihjel.
En af mændene satte en kniv for Katonas strube, mens de to andre begyndte at gennemrode boligen for værdier. Sangerindens mand Mark Croft og parrets fem måneder gamle datter Heidi var også i huset og på et tidspunkt blev den lille familie låst inde i et værelse, mens de uindbudte gæster fortsatte deres hærgen.
Efter en halv times tid stak de tre gerningsmænd af med to fjernsyn, en 42-tommers plasmaskærm, to spillemaskiner, to bærbare computere, smykker og ure.
Flugten foregik i familiens BMW M5.
En talsmand for politiet i Cheshire oplyser, at ingen kom noget til under det usædvanligt grove røveri, men både den 26-årige sangerinde og hendes mand er stækt chokerede oven på oplevelsen.
Ifølge Katonas talsmand Max Clifford har sangerinden det rigtig skidt. "Det var den mest forfærdelige oplevelse", siger han.
Katonas to ældste døtre Molly og Lily-Sue, som den tidligere Westlife-stjerne Brian McFadden er far til, var ikke hjemme.



Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Kerry Katona
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Musik   >  Kerry Katona...