Film & TV nyhed om Salma Hayek m.fl.


Salma Hayek m.fl.

Takket være Francois-Henri Pinaults enorme forrmue er Salma Hayek og hendes kæreste udpeget som Hollywoods rigeste par. De topper en undersøgelse, det amerikanske ugeblad In ...


...Touch har gennemført.
Pinault menes at være god for over 14 milliarder dollars, cirka 70 milliarder kroner, og Hayek har også en pæn slat på kistebunden, blandt andet fra »Ugly Betty«, som hun producerer.
Længere nede på ugebladets top 10 optræder Justin Timberlake og Jessica Biel, »American Idol«-dommeren Simon Cowell og hans kæreste Teri Seymour samt det nye par Jessica Simpson og footballstjernen Tony Romo.
Efter et halvt års barselsorlov er Salma Hayek klar til at genoptage karrieren og det sker i skrækfilmen »Cirque du Freak«, hvor hun skal spille den skæggede dame.
Hayek har netop skrevet kontrakt på en af hovedrollerne og kommer til at spille over for John C. Reilly. Bag kameraet står »American Pie«- og »About a Boy«-instruktøren Paul Weitz.
Reilly kan opleves som en vampyrtryllekunstner, der lokker en teenager til at arbejde som sin assistent. Den unge fyr bliver selv halvt vampyr og tager arbejde i et freakcirkus, hvor Hayeks figur er den skæggede dame Madame Truska.
Horrordramaet baseres på en populær børnebogsserie af den irske forfatter Darren O’Shaughnessy, også kendt som Darren Shan. Bøgerne er oversat til dansk med titlerne »Ondt blod«, »Blodets tunneler« og »Vampyrens assistent«.
Hayek fødte sit første barn, datteren Valentina, i september sidste år og har siden nøjedes med at arbejde deltids som producer på »Ugly Betty«.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Salma Hayek m.fl.
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Salma Hayek m.fl....