|
Musik nyhed om Jack Johnson / Amy Winehouse m.fl
Jack Johnson / Amy Winehouse m.flEffekten af den nylige Grammy-uddeling slår stort igennem på den amerikanske albumhitliste. Amy Winehouse tager således et tigerspring opad på hele 22 pladser, men det er ikk......e helt nok til at nå toppen. Førstepladsen går ligesom i sidste uge til sangeren Jack Johnsons nye CD »Sleep Through the Static«, der er solgt i knap 180.000 eksemplarer, mens Winehouses Grammy-belønnede »Back to Black« kan mønstre et salg på 115.000 styks. På trediepladsen ligger Alicia Keys’ seneste plade »As I Am« og derefter melder Grammy-indflydelsen sig igen. »2008 Grammy Nominees« med kunstnere som Kanye West, Winehouse og Maroon 5 snupper fjerdepladsen og som nummer fem ligger Herbie Hancock. Jazzpianisten vandt Grammyen for årets album med »River: The Joni Letters« og pladen drøner nu intet mindre end 159 pladser frem. Der er solgt 166.000 eksemplarer af Michael Jacksons jubilerende »Thriller«-album, men det tæller ikke med på Billboards liste, fordi der er tale om en såkaldt katalogudgivelse. Den samlede amerikanske top 10 ser således ud: 1. »Sleep Through the Static« - Jack Johnson 2. »Back to Black« - Amy Winehouse 3. »As I Am« - Alicia Keys 4. »2008 Grammy Nominees« - Kanye West, Amy Winehouse, Maroon 5, m.fl. 5. »River: The Joni Letters« - Herbie Hancock 6. »Juno« - soundtrack med forskellige kunstnere 7. »Taylor Swift« - Taylor Swift 8. »Detours« - Sheryl Crow 9. »Growing Pains« - Mary J. Blige 10. »Step Up 2: The Streets« - soundtrack med forskellige kunstnere. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
