|
Musik nyhed om Chris Cornell
Chris CornellDen tidligere Soundgarden- og Audioslave-forsanger Chris Cornell aflyser sin planlagte Europa-turné og det rammer to koncerter i Danmark.Cornell havde plottet 20 koncerter... ... ind i kalenderen, men havde åbenbart glemt at tjekke, hvad der ellers stod i kalenderen, for han har først nu opdaget, at han også havde bestilt studietid sammen med produceren Timbaland. Makkerparret skal arbejde på Cornells næste soloalbum og det vælger sangeren at prioritere højest. Han aflyser hele turnéen, der skulle starte i Holland den 30. maj,. Den 43-årige amerikanske rockstjerne beklager, at han må skuffe sit publikum og lover at vende stærkt tilbage. »På grund af arbejdet i studiet kan jeg først optræde for mine europæiske fans nogle måneder senere end ventet. Jeg regner med at gennemføre en omfattende turné i Europa og resten af verden i 2008-2009«, hedder det i en udtalelse fra Cornell. Sangeren skulle have spillet i Århus den 26. juni og i København den 1. juli, og da han ikke kan sætte dato på senere koncerter, vælger Train i Århus og Vega i København at refundere folks billetter. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
