Leonardo DiCaprio - Nyheder om Leonardo DiCaprioLeonardo DiCaprio Leonardo DiCaprio har købt en miljørigtig lejlighed i New York.Skuespillerens nye bolig ligger i det nye Riverhouse-kompleks, der er opført med brug af ikke-forurenende ma... ...terialer og solenergi. Samtlige 264 lejligheder er udstyret med programmérbare termostater, vandrensningsanlæg og et ikke-forurenende luftfiltreringssystem På taget af den glasbeklædte skyskraber med udsigt over Hudson-floden og Battery Park er der monteret roterende solcellepaneler. Selv om der er tænkt på miljøet, kommer DiCaprio ikke til at mangle moderne luksus. Han kan eksempelvis boltre sig i en 15 meter lang indendørs swimmingpool, gå i motionscenter og benytte sig af en såkaldt mediecafé. Der er desuden afsat plads til en filial af New Yorks folkebibliotek. Og der er også tænkt på beboernes firebenede venner. Ejendommen får en skønhedssalon for hunde. »The Aviator«-stjernens talsmand understreger, at komplekset er et fremragende eksempel på brugen af grøn teknologi: »Riverhouse er beviset på, at det kan lade sig gøre at anvende denne teknologi til boligbyggeri. Her er virkelig tale om et banebrydende projekt«, lyder det. DiCaprio ventes at flytte ind, så snart huset står færdigt først på sommeren. Flere nyheder om Leonardo DiCaprio |
Nyheder om kendte
Få nyheder om Leonardo DiCaprio og de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
Leonardo DiCaprio har købt en miljørigtig lejlighed i New York.