|
Musik nyhed om Noel Gallagher / Sven-Göran Eriksson
Noel Gallagher / Sven-Göran ErikssonOasis-guitaristen Noel Gallagher går til angreb på ejeren af Manchester City. Musikeren er rasende over, at hans elskede fodboldklub vil fyre Sven-Göran Eriksson, når Premier...... League-sæsonen er slut. Klubbens ejer, Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra er utilfreds med sæsonens præstationer på banen og den svenske træner må tage skraldet. Den nyhed vækker vrede hos Manchester Citys fans og en af dem er Gallgher, som har været City-supporter siden barndommen. Guitaristen synes en fyring vil være ekstremt urimelig og i går ringede han til BBCs radiostation 5Live for at få luft for sin harme: »Det er komplet latterligt at ville smide Eriksson på porten efter den bedste sæson, vi har haft, så længe jeg kan huske tilbage«, tordnede rockstjernen og fortsatte: »Eriksson har givet Citys fans en masse stolthed og han er et fint menneske. Jeg ville blive dybt forbavset, hvis jeg fandt en City-supporter, som synes, Eriksson skal have sparket«, sagde Gallagher og sluttede: »Vi elsker ham heroppe. Shinawatra må jo opholde sig i tosseland. Hvis jeg mødte Sven i dag, ville jeg give ham et stort kys og opfordre ham til at blanke Shinawatra af i retten«. Den 60-årige svensker var engelsk landstræner fra 2001 til 2006. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
