|
Musik nyhed om Metallica
MetallicaMetallica overvejer at følge Radioheads eksempel og udsende gruppens musik på internettet fremover. Anledningen er der, når Metallicas nuværende kontrakt med pladeselskabet W......arner Music udløber i år. Lars Ulrich røber, at gruppens medlemmer er fristede af idéen og enige om, at de ikke er ude efter en ny traditionel kontrakt. Musikerne vil i stedet tage de digitale muligheder til sig og imødekomme musikkøbernes ønsker om fleksibilitet. »Vi er ved at finde ud af, hvordan vi kan tage højde for det hele. Vi vil være så fri spillere som muligt«, siger trommeslageren.og fortsætter: »Vi har holdt øje med Radiohead og Trent Reznor fra Nine Inch Nails, og når vores næste plade kommer om 27 år, eller hvor lang tid det nu varer, vil vi have styr på internettets muligheder«. Sidste efterår vakte Radiohead furore ved at udsende albummet »In Rainbows« på nettet og lade gruppens fans selv bestemme prisen. I marts fulgte Nine Inch Nails trop med instrumentalalbummet »Ghosts I-IV«. De første ni skæringer var gratis at downloade. Metallicas niende studiealbum og det sidste hos Warner ventes udsendt i år. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
