Paul McCartney - Nyheder om Paul McCartneyPaul McCartney Bryllupsklokkerne ringer efter sigende snart for Paul McCartney igen.Den tidligere Beatle skal have bedt sine børn om deres velsignelse til, at han gifter sig med sin kære... ...ste Nancy Shevell. Tilsvarende har hun angiveligt rådført sig med sin nærmeste familie. McCartney har dannet par med den amerikanske arving et års tid og de første bryllupsrygter dukkede op i april, da sangeren besøgte en af Londons førende guldsmede for at købe en ring. Ifølge den britiske avis News of the World har rockveteranen mod på at gifte sig for tredie gang, selv om hans ægteskab med Heather Mills endte med en skilsmisse, der kostede ham 23 millioner pund, cirka en kvart milliard kroner. Den 66-årige sangers første kone Linda døde af brystkræft i 1998. »Paul er fortryllet af Nancy. Han er sikker på, hun er den rigtige og har spurgt sin datter Stella, hvad hun siger til, at Nancy bliver den næste fru McCartney. Svaret lød, at »hun i det mindste er økonomisk uafhængig«. Det var sagt i spøg, for alle i familien er faktisk vilde med Nancy«, siger avisens anonyme kilde. Der er bare ét problem. McCartneys 47-årige kæreste er gift. Hun skal imidlertid have sat fart under sin skilsmisse fra forretningsmanden og lokalpolitikeren Bruce Blakeman. McCartney og Shevell holder i øjeblikket sommerferie på de amerikanske landeveje. Parret kører tværs over USA. Flere nyheder om Paul McCartney |
Nyheder om kendte
Få nyheder om Paul McCartney og de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
Bryllupsklokkerne ringer efter sigende snart for Paul McCartney igen.