|
Musik nyhed om Akon
AkonDet kommer til at koste Akon en straffesag, at han i kådhed smed med en fan ved en koncert i staten New York sidste sommer. Han er blevet sigtet efter en mild voldsparagraf, ......der handler om at bringe en mindreårigs helbred i fare. Ved et kort indledende retsmøde i går bad R&B-sangeren selv om at få sagen behandlet ved et nævningeting. Ifølge anklageskriftet hev Akon en ung koncertgænger op på scenen og skubbede ham ned blandt publikum igen. Derved landede han oven på en nu 16-årig pige, som hævder, at hun pådrog sig en hjernerystelse. Sangeren fastholder, at han er uskyldig og vil have 12 nævninger til at vurdere anklagen. Det gav dommeren grønt lys for og berammede sagen til den 1. december. Selv om der er tale om en straffesag, har Akon mulighed for at slippe ud af klemmen ved at indgå en aftale med anklagemyndigheden og den unge pige. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
