|
Øvrige kendte nyhed om Stjernerne står i kø for at hjælpe ved støtte koncerten
Stjernerne står i kø for at hjælpe ved støtte koncertenDe store stjerner står i kø for at komme til at medvirke i den støttekoncert, de tre store amerikanske musik-TV-stationer sender på lørdag til fordel for orkanen Katrinas ofr......e. The Rolling Stones, Paul McCartney, Usher, Neil Young og Green Day er blot nogle få af de navne, der er på plakaten til »ReAct Now: Music & Relief«. Under den tre timer lange koncert samles der ind til de mennesker, der mistede alt, da orkanen ramte staterne ved den Mexicanske Golf forrige mandag. MTV, VH1 og CMT kunne i går offentliggøre den foreløbige liste over medvirkende, og den dokumenterer, at der er en helt enestående opbakning til at hjælpe de mange hundrede tusinde nødstedte i Louisiana, Mississippi og Alabama. TV-seerne kommer også til at opleve Motley Crue, 3 Doors Down, Brian Wilson, Melissa Etheridge, Good Charlotte, Alicia Keys, Audioslave, John Mayer, Kanye West, Maroon 5, Staind, nyforlovede Sheryl Crow og mange, mange flere. »Vi oplever en utrolig støtte fra underholdningsindustrien, og da de hårdt ramte områder har en rig musikalsk arv, er det ekstra meningsfyldt, at vi forsøger at give en hånd med ved hjælp af musikken«, siger MTVs øverste chef Van Toffler. Det store indsamlingshow sendes direkte fra New York, Los Angeles, Nashville og Atlanta - uden reklameafbrydelser. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
