|
Øvrige kendte nyhed om Destiny's Child er tidens største R&B gruppe
Destiny's Child er tidens største R&B gruppeTre dage før deres sidste koncert som Destiny's Child satte Beyoncé Knowles, Michelle Williams og Kelly Rowland i aftes en tyk streg under, at de udgør tidens største R&B-gru......ppe. Destiny's Child vandt årets Lady of Soul Award for bedste single og tog også prisen for bedste album. Pigerne kunne imidlertid ikke selv være tilstede, så modellen Eva Pigford modtog trofæerne for henholdsvis »Soldier« og »Destiny Fulfilled« på deres vegne. Også Mariah Carey, Alicia Keys og Missy Elliott vandt flere priser uden at være mødt op, og derfor stjal Aretha Franklin showet. Souldronningen sang sit kæmpehit »Respect« som duet med Stevie Wonder, så taget var ved at lette på Civic Auditorium i Pasadena. Franklin modtog også den fornemme Lena Horne Award for sin samlede karriere. Desuden overrakte sangerinden den første Aretha Franklin-pris til sin unge kollega Amerie, der blev kåret som årets entertainer. Ciara blev bedste nye navn, og det var en slags oprejsning for World Music Awards i sidste uge, hvor hun var nomineret, men måtte gå tomhændet hjem. Toni Braxton, Ciara og Brian McKnight var værter for det store show, der sendes på amerikansk TV i næste uge. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
