Øvrige kendte nyhed om Phil Spectors udtalelser skal indgå i bevismaterialet


Phil Spectors udtalelser skal indgå i bevismaterialet

Anklageren i mordsagen mod Phil Spector har begæret, at de udtalelser, produceren fremsatte kort efter, at skuespillerinden Lana Clarkson var blevet skudt, skal indgå i bevis...


...materialet mod Spector.
Spectors forsvarer Bruce Cutler bad fornylig om at få de belastende bemærkninger pillet ud af sagen. Hans begrundelse var, at produceren led af abstinenser, fordi politiet nægtede ham de mange forskellige slags medicin, Spector var på ved anholdelsen.
I et 21 sider langt svar anfører vicestatsadvokat Douglas Sortino, at anklagemyndigheden vil bruge Spectors udsagn om, at han havde skudt Clarkson ved et uheld. Desuden forbeholder Sortino sig ret til til at benytte nogle af producerens senere udtalelser om, at B-filmsstjernen begik selvmord.
Tirsdag starter et retsmøde om, hvilke udsagn der må bruges og ikke bruges.
Det ventes at vare flere dage, fordi Spector så åbenlyst har modsagt sig selv, hvilket er i anklagemyndighedens interesse at få frem og i forsvarerens at lægge låg på.
Skuespillerinden blev fundet skudt i Spectors hjem den 3. februar 2003. Den legendariske producer blev straks anholdt, men sad kun varetægtsfængslet et døgn. Siden har han været på fri fod mod en kaution på en million dollars.
Hvis han kendes skyldig i drabet, må Spector regne med at tilbringe resten af livet bag tremmer.
Producerens forsvarer Bruce Cutler gentog i går, at hans klient fortsat nægter sig skyldig og ligeledes nægter at have indrømmet noget som helst over for politiet.





Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Phil Spectors udtalelser skal indgå i bevismaterialet
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Øvrige kendte   >  Phil Spectors udtalelser skal indgå i bevismater...